LØN – dannelse!

Kære EPN Medlemmer

Onsdag den 2. marts kl 16.00 – til 18,00
Dalgas Avenue 50 B, 8000 Aarhus C.

Med Mona Striib, formand FOA og Karsten Bo Larsen, Forskningschef, CEPOS

Program:
Vi skal drøfte begrebet Løn-dannelse med udgangspunkt konflikten omkring sygeplejerskernes lønforhandlinger og efterfølgende konflikt med Regionerne.

Nogle af spørgsmålene kunne være :
Hvad tjener en sygeplejerske egentlig i forhold til andre offentligt ansatte på omtrent samme niveau – som fx socialrådgivere, politibetjente og lærere i folkeskolen?

Giver det overhovedet mening, at samle så mange forskellige interesser i en slags solidarisk løn – dannelse(forhandling), hvor en gruppe tvinges af andre til at acceptere et forlig?

Har vi generelt en skæv og uretfærdig løn – dannelse i Danmark?

Er der overhovedet et begreb som solidaritet mellem de mange grupper af lønmodtagere?

Mona Striib i Berlingske og DR2:

”..hvis regeringen afsætter en pose penge til at hæve sygeplejerskes løn, så udbryder tredje verdenskrig, fordi det betyder, at alle andre skal betale”

”Fjenden ved siden af”

I et interview i Weekendavisen den 21. januar 2022 siger tidligere FOA formand Dennis Kristensen ”Hvis fagbevægelsen skal have en eksistensberettigelse, må den gå til angreb på nogle af akademikernes privilegier” og senere ”fjenden sidder lige ved siden af” … og så en afslutningssalut ”Du har ret i, at når det handler om solidarisk lønpolitik, så er akademikerne en større fjende end arbejdsgiverne”

Karsten Bo Larsen

”Når man ser på de store produktivitetsstigninger i sundhedssektoren, kunne man forvente, at sygeplejerskerne skulle have større lønstigninger end de øvrige offentligt ansatte – det ville de have fået på et frit arbejdsmarked med konkurrence. Det er dog ikke muligt for sygeplejerskerne at konvertere produktivitetsstigninger til lønstigninger, da deres fagforening har ofret muligheden for lønstigninger til fordel for solidaritet med andre faggrupper – det ser ud til at mange af de utilfredse sygeplejersker absolut ikke er enige i den prioritering”

Velkommen til stærk debat!

Tilmelding:

Tilmeld dig her

Dato

02 mar 2022
Udløbet!

Måned

Marts
Distrikter
Go to Top